Om

Det med småt

Forretningsbetingelser

1. Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler som Skovens Totalservice med CVR-nummer 45674045, leverer og udfører i forhold til salg og levering af serviceydelser inden for alle områder til deres kunder.

2. Ved el-arbejder er det en forudsætning at eksisterende installationer er lovlige og til at bygge videre på. Såfremt det gælder en opgave hvor en eksisterende installation skal lovliggøres, arbejdes i henhold til Sikkerhedsstyrelsens anvisninger samt gældende lovgivning.

3. Ved autorisationskrævende arbejder bliver arbejdet faktureret fra en af vores samarbejdspartnere som bærer lovpligtig KLS samt EFUL nr.

4. Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud, ordrebekræftelser eller andre mundtlige indgåede aftaler, det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden. 

5. Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

6. Juridisk status. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.

7. Serviceydelser. Kundens medvirken. Kunden skal give Virksomhedens personale adgang og oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre serviceydelserne.

8. Lovgivning og standarder. Virksomheden er ikke ansvarlig for, at serviceydelserne opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

9. Pris. Prisen for serviceydelserne følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

10. Kørsel. Kørsel i bil tilknyttet virksomheden i forbindelse med udførelsen af serviceydelser, betales af kunden med de satser, der til enhver tid fastsættes af Skovens Totalservice.

11. Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for serviceydelser som angivet på de fremsendte fakturaer, medmindre parterne har aftalt andet skriftlig.

12. Rente. Hvis kunden undlader at betale en faktura for serviceydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 3,5% pr. kalenderuge fra forfaldstid og til betaling sker.

13. Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for serviceydelser efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 12 ret til at: (i) ophæve salget af de serviceydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af serviceydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

14. Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 30 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.

15. Ordrer. Kunden kan sende ordrer på serviceydelser til Virksomheden enten mundtlig eller skriftligt. En ordre skal indeholde alle relevante oplysninger for hver ordret serviceydelse

16. Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.

17. Uoverensstemmende vilkår. Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på serviceydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt snarest og senest 3 dage efter modtagelse af en bekræftelse på opgaven. I modsat fald er kunden bundet af aftalen.

18. Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle serviceydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.

19. Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere serviceydelser senest 5 hverdage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

20. Garanti og Undtagelser. Virksomhedens garanti omfatter ikke fejl eller mangler, der skyldes: (i) almindelig slitage, (ii) brug i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis eller til ikke-aftalte formål, (iii) afhjælpning eller ændring udført af andre end Virksomheden, eller (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for. Garanti på af kunden indkøbt materiel kan ikke overføres til Skovens Totalservice. 

21. Meddelelse. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om. 

Undersøgelse. Inden rimelig tid efter at Virksomheden har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Virksomheden kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti.

21. Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk, leveringsproblemer fra leverandører og arbejdsstridigheder.

22. Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 33,3 % af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

23. Gældende lov. Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol.

Mission

Missionen er simpel. Vi ønsker at gøre brug af vores kompetencer til gavn for dig, din tid og din familie.

Vi gør vores ypperste for at hjælpe dig og du vil som kunde altid blive mødt med et smil og et oplæg til dialog inden arbejdet startes. Vi kan mangt og meget og også mere end der er angivet her på siderne.

Vi er åbne for ideer, nye tiltag og vi tager næsten altid imod en kop kaffe.

En aftale er en aftale og vi gør alt hvad der er i vores magt for at hjælpe dig med din opgave til UG.

Skriv til os og vi er sikre på at vi kan finde en løsning sammen.